Stillingopslag

 


 

Servisio Aarhus søger praktikant med interesse for uddannelse og udsatte unge

 

Servisio søger en praktikant som brænder for beskæftigelse og uddannelsesområdet med fokus på udsatte unge. Uddannelseslinjen er et forløb for unge mellem 18 og 30 år som har brug for støtte og vejledning til at realisere deres drømme om uddannelse eller job. På uddannelseslinjen tilpasses skemaet den enkelte borger og de har bl.a. mulighed for at kunne arbejde med:

-         Faglig opkvalificering i hhv. dansk og matematik.

-         Hverdagsmestring og andre relevante temaer.

-         Job og uddannelsesafklaring.

-         Virksomhedspraktikker i Aarhus og omegn.

-         Træning tre gange om ugen.

-         Udarbejdelse af CV og ansøgningsmateriale.

Om jobbet

Jobbet vil bestå af flere forskellige opgaver, og du vil indgå som en del af den daglige gang på uddannelseslinjen. Du vil i praktikken arbejde med både undervisning, CV-skrivning, fysisk træning samt afholde vejledende samtaler med borgere omkring deres motivation for uddannelse og job m.m. Derudover vil du være med til at afholde opstartssamtaler med de unge, visitationssamtaler med interesseret borgere samt diverse administrative ad hoc opgaver såsom fraværsregistrering. Du vil selvfølgelig blive tilknyttet en mentor, som du vil følge i din praktiktid. Der er dog en forventning om, at du gennem forløbet vil være mere selvstændig og arbejde aktivt sammen med de øvrige medarbejder.  Som praktikant hos Servisio Aarhus vil du opleve, at vi er interesseret i din faglighed og person, og at du derfor har rig mulighed for at sætte dit eget præg på dit praktikforløb alt efter, hvad du finder interessant.

Det forventer vi af dig   

-         At du brænder for at arbejde med udsatte unge.

-         At du er forstående, empatisk og tålmodig.

-         At du er proaktiv og selvkørende.    

-         At du kan skabe en god relation til borgeren og have øje for borgerens behov og problematikker.

-         At du er fleksibel og omstillingsparat.

-         At du har mod på at være en del af en organisation i udvikling.

-         At du er studerende og skal i praktik et helt semester.

 

Vi forventer, at du er motiveret for at ville udvikle det enkelte menneske og kan arbejde selvstændigt samt i samarbejde med andre undervisere. Vi forventer desuden, at du trives i et uformelt arbejdsmiljø og ser løsninger frem for begrænsninger.

 

Om organisationen

Servisio Danmark har hovedsæde i København, men du vil blive ansat i den nyopstartet afdeling uddannelseslinjen i Aarhus. Afdelingen består af ungt team med et kæmpe gåpåmod og en passion for at arbejde med udsatte unge. Miljøet er uformelt og der er højt til loftet. I jobbet vil der være rig mulighed for sparring, ideudvikling samt få afprøvet netop dine kompetencer.

Stillingen

Som praktikant vil du indgå som en deal af teamet. Arbejdstiden vil fastsættes til samtalen, så vi i fællesskab kan skabe et praktikforløb der giver mening for begge parter. Det forventes dog at være ca. 30-37 timer ugentlig, men vi er fleksible i forhold til eksaminer. Der vil være opstart fra d. 1.september. Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så er du interesseret i at søge stillingen som praktikant, så send en ansøgning hurtigst muligt på mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset, uddannelsesbaggrund, køn, alder og etnicitet.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Uddannelseskonsulent: Katrine Meinhardt Marling pr. telefon 25973414