Servisio Plus

Trædesten

Indsatserne i Servisio-metoden består af 12 trædesten. På hver sten er der forskellige faglige og vejledningsmetodiske elementer, som vi mener er afgørende for at opnå beskæftigelse. Den enkelte borger kan betræde en eller flere af stenene, på sin vej mod job eller uddannelse.

Det er forskelligt hvordan borgerne bruger trædestenene, hvordan de bliver kombineret og hvor hver enkelt starter. Trædestenene danner en struktur for vores arbejde og et udgangspunkt for den metodiske opbygning af vores tilbud.

Fastholdelses-center

Servisio har et fastholdelsescenter. Vi ved, at der kan opstå mange forskellige udfordringer for borger og virksomhed undervejs i et virksomhedsrettet forløb. Det kan være borgerens manglende fremmøde, megen sygdom, sproglige barrierer eller at borgeren ikke udviser initiativ. Fastholdelsescenteret understøtter løsninger og afhjælper daglige udfordringer igennem tæt samarbejde mellem borgeren, virksomheden og den individuelle konsulent.

Fastholdelsescenteret råder over læger, psykiater, psykologer, ergoterapeuter, der bidrager til at fastholde borgeren på arbejdspladsen. Fastholdelsescentret har åbent mellem 06.00 og 20.00.

FASTHOLDELSESCENTER
virksomhedscenter

Virksomhedscenter

I vores virksomhedsopsøgende indsats går vi benhårdt efter brancher med gode beskæftigelsesmuligheder, jævnfør branchepakkerne. Vi har allerede et godt samarbejde med en lang række virksomheder, der fungerer som træningsvirksomheder for borgerne tilknyttet Servisio.

Men vi opsøger løbende nye virksomheder, så vi hele tiden har praktikpladser, inden for områder med flest jobåbninger. En stor del af dem samarbejder med os om funktionsbeskrivelser og arbejdsprøvninger.

Jobautomaten

Vi har fokus på, hvordan vi kan gøre borgerne så selvhjulpne og ansvarlige som muligt gennem vores forløb. Vi understøtter borgerens eget initiativ og motivation. Som led i dette har vi udviklet et værktøj, der hedder Jobautomaten.

På Jobautomaten (www.jobautomaten.dk) kan borgerne selv søge information om de muligheder, der findes i Servisio. Jobautomaten fungerer så borgerne selv kan tilgå den og finde en oversigt over ledige jobs, virksomhedspraktikker, småjob, beskrivelse af brancher med gode beskæftigelsesmuligheder med mere. På Jobautomaten er det muligt at lægge et video-CV op, som er tilgængelig for de virksomheder som vi samarbejder med.

JOBAUTOMATEN

Forløb

Virksomhedsforløb

Vi arbejder med Branchepakke-metoden for at målrette indsatsen i forhold til at få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet, enten i job eller praktik. Vi arbejder med klare beskæftigelsesmål fra start, indenfor brancher med gode jobmuligheder, for at øge borgernes motivation. Vi har fokus på tæt opfølgning gennem hele forløbet.

Indsatsen er rettet borgere der er parate til virksomhedspraktik. Indsatsen kan ligeledes gives til borgere, der skal rådighedsafklares, eller være bidrag til revurderinger af fleksjob.

Forløbet er opbygget, så borgeren vælger en branche ud fra vores Brancheanalyse. Brancheanalysen peger på de 6 områder hvor der er særligt gode beskæftigelsesmuligheder i regionen. I København er det inden for  Handel, Social- og Sundhed, Bygge og Anlæg, Transport, Rengøring og Service og Transportområdet. Dernæst gennemgår borgeren et introduktionsforløb i form af en snusepraktik for endelig at afklare branchemål og derefter komme i virksomhedspraktik, med henblik på ordinært job.

Herudover modtager borgeren:

  • Relevant sproglig, personlig- og faglig kvalificering specifikt rettet mod de behov hver enkelt borger har. Herunder fokus på afklaring af kompetencer, borgerens branchevalg, ansøgning og CV
  • Parallelle understøttende indsatser
  • Coaching igennem forløbet
  • Opfølgning på udvikling af kompetencer og progression

I virksomhedsrettet forløb med lidt støttebehov tilbyder vi følgende kvalificerende indsatser:

  • Kursus i job og uddannelse med fokus på hvordan man kommer tættere på job, når man er langt fra arbejdsmarkedet.
  • Besøg hos virksomheder med gode jobmuligheder.
  • Mestring af fysiske og/eller psykiske vanskeligheder.

Varighed af dette forløb er 25 timer per uge i 2-13 uger.

Vi arbejder med Branchepakke-metoden for at målrette indsatsen i forhold til at få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet, enten i job eller praktik. Vi arbejder med klare beskæftigelsesmål fra start, indenfor brancher med gode jobmuligheder, for at øge borgernes motivation. Vi har fokus på tæt opfølgning gennem hele forløbet.

Indsatsen er rettet borgere med store sprogbarrierer, fysiske eller psykiske lidelser, misbrug eller borgere uden arbejdsidentitet, der har behov for længerevarende virksomhedsrettet kvalificering.

Forløbet er opbygget, så borgeren vælger en branche med gode beskæftigelsesmuligheder. Branchemålet afprøves i en snusepraktik for endelig at afklare branchemålet. Derefter starter borgeren i virksomhedspraktik. I forløbet bliver borgeren introduceret og gradvist vænnet til at være i en virksomhed. Fokus fra start er virksomhedsplacering. Borgeren følges af samme konsulent gennem hele forløbet.

Herudover modtager borgeren:

  • Relevant sproglig, personlig- og faglig kvalificering specifikt rettet mod de behov hver enkelt borger har. Herunder blandet andet hjælp til at søge om enkeltydelser, overholdelse af aftaler med mere.
  • Parallelle understøttende indsatser. Herunder hjælp til kontakt til læge, sygehus med videre.
  • Coaching gennem forløbet.
  • Opfølgning på udvikling af kompetencer og progression.

Vi tilbyder desuden kvalificerede indsataser før eller undervejs i en virksomhedsplacering:

  • Kursus i job og uddannelse.
  • Træning i fysioterapicenter, mestringskurser, varmtvandsbassin.
  • Introduktion til forebyggelsescenter, motivation og forandring og psykoedukation.
  • Hverdagshåndtering.

Varighed af dette forløb er 10 timer per uge i 2-26 uger.

Vi arbejder med Branche-pakker, Buddy-ordning, partnerskaber og fremskudt skrivebord med mere. Det gør vi for at målrette indsatsen i forhold til at få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet, enten i job eller praktik. Vi arbejder med klare beskæftigelsesmål fra start, indenfor brancher med gode jobmuligheder, fordi det øger borgernes motivation. Målet er at borgerne kommer i virksomhedsplacering inden forløbet afsluttes.

Indsatsen er rettet borgere med komplekse og ofte uklare problemstillinger. Der kan for eksempel være borgere med angst, depression, udtalte spiseforstyrrelser, borgere med fibromyalgi eller andre fysiske vanskeligheder. De har alle brug for en understøttende indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Forløbet er tilrettelagt med virksomhedsforberedende aktiviteter, så borgerne inden for forløbets varighed starter i en virksomhedsplacering. Ved virksomhedsplacering er der tale om en langsom introduktion til arbejdsmarkedet. Der er tale om en primært individuel indsats gennem hele forløbet.

Herudover modtager borgeren:

  • Relevant sproglig, personlig- og faglig kvalificering specifikt rettet mod de behov hver enkelt borger har, herunder hverdagshåndtering, overholdelse af aftaler med mere.
  • Parallelle understøttende indsatser. Herunder hjælp til kontakt til læge, sygehus med videre.
  • Coaching gennem forløbet.
  • Opfølgning på udvikling af kompetencer og progression.

Vi tilbyder desuden kvalificerede indsataser før, under eller efter en virksomhedsplacering:

  • Kursus i job og uddannelse.
  • Træning i fysioterapicenter, mestringskurser, varmtvandsbassin.
  • Introduktion til forebyggelsescenter, motivation og forandring og psykoedukation.
  • Hverdagshåndtering.

Varighed af dette forløb er 5 timer per uge i 2-26 uger.

Målet er at borger kommer tættere på virksomhedsplacering under forløbet.

Forløbet retter sig mod borgere med komplekse problemstillinger. Det kan være borgere med stærk angst, OCD, stress, depression, PTSD, misbrug, alvorlige fysiske vanskeligheder som har brug for en primært individuel indsats.

Den individuelle indsats kan ske sideløbende med virksomhedsplacering eller anden aktivitet i Servisio. Forløbet kan være et alternativ til Fastholdelsesmentor eller Helhedsorienteret mentor.

Indsatsen er tilrettelagt med overvejende individuelle aktiviteter, så borger undervejs i forløbet kommer tættere på arbejdsmarkedet. Når borger er klar til det, etablerer vi virksomhedspraktik-også få timer om ugen.

Herudover modtager borger:
• Relevant sproglig, personlig og faglig kvalificering specifikt rettet mod de behov hver enkelt borger har, herunder hverdagshåndtering, hjælp til at overholde aftaler mv.
• Parallelle understøttende indsatser, herunder hjælp til kontakt til læge, sygehuse mv.
• Coaching igennem hele forløbet af samme konsulent • Opfølgning på udvikling af kompetencer og progression.

Varigheden af dette forløb er 2-4 timer per uge i 2-26 uger.

Mestringsforløb

Målet med denne indsat er at borgerne skal opnå redskaber til at håndtere fysiske vanskeligheder. Det er vigtigt at opnå større bevidsthed omkring egne muligheder og ressourcer, for at kunne reducere smerter og herved opnå smertelindring og smertekontrol.

Temaer for forløbet kan være:

  • Træning og afspænding.
  • Opmærksomhedsøvelser.
  • Mindfullness.
  • Smertedagbog.
  • Medicindagbog.

MESTRINGSFORLØB

Vi tilbyder mestringsgrupper for borgere, der har brug for støtte til at håndtere psykiske helbredsudfordringer og misbrugsproblemer, der udgør barrierer i forhold til uddannelse eller beskæftigelse. Der kan maksimalt være 12 personer i gruppen af gangen – der etableres hold efter behov.

Grupperne ledes af en psykolog/psykoterapeut, der har solid erfaring med målgruppen og gruppeprocesser.

Formålet med grupperne er, at borgerne i en professionel og tryg ramme får mulighed for at lære at mestre psykiske vanskeligheder, forbedrer deres selvværd og opnå øget ansvarlighed for egen situation. Borgerne får blandt andet konkrete værktøjer i form af øvelser og teknikker, der mindsker angst, frygt og stress. Samtidig får de mulighed for gennem mødet med andre i lignende situationer at mindske ensomhedsfølelse og isolation og få støtte fra ligesindede til at skabe forandringer og udvikling. Det er vores erfaring, at denne type gruppeindsatser er et stærkt og brugbart værktøj, der medvirker til at ledige tager mere ansvar for ændring af deres situation. Vi vil derfor helst have, at borgeren deltager i gruppeforløbet. Vi tilbyder dog den enkelte borger individuelle samtaler i en periode med henblik på at skabe mod og tryghed hos borgeren til at deltage i gruppen.

I gruppen arbejder vi endvidere med psykoedukation. Her er fokus at borger opnår større viden om og forståelse for hvad stress, angst og depression er. Og derigennem oplever handlingsmuligheder og styrket tro på, at det er muligt at handle og tage ansvar i eget liv og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi arbejder med:

  • Reaktionsmønstre – hvad sker der mentalt og i kroppen?
  • Kriser, chok og traumer som udløsende faktorer.
  • Hvad forstærker og vedligeholder stress, angst og depression?
  • Hvad medvirker til at skabe sund udvikling?

Ressourceforløb

Borgere i Ressourceforløb kan deltage i alle de pakker Servisio tilbyder. Det kan både være i de Virksomhedsrettede forløb, Fastholdelsesmentor og Helhedsorienteret mentorforløb, afhængig af Rehabiliteringsplanen. Målet er at borger aktivt kommer i gang med uddannelse eller job og undervejs støtter vi i forhold til den plan, der er beskrevet. Vi arbejder i forløbet med udvikling af de ressourcer, der skal til, for at det kan lykkes bedst muligt.

På vejen mod målet har vi fokus på:

  • Udvikling af parathed til job- og uddannelse
  • Udvikling af arbejdsmæssig- og social adfærd
  • Udvikling af arbejdsevne og fastholdelse af jobfokus.
  • Afdækning og løsninger i forhold til borgerens udfordringer som for eksempel økonomi, bolig, familieforhold, misbrug, sygdom.

En fast kontaktperson fra Servisio sammensætter forløbet sammen med borgeren på baggrund af henvisningen fra Jobcentret. Der er individuelle samtaler med fast kontaktperson gennem hele forløbet.

Planen kan sammensættes af følgende elementer i en håndholdt indsats:

  • Træningsbaner inden for Køkken- og Serviceområdet
  • Varmtvandsbassin i DGI-byen, København
  • Samtaler med psykolog/psykoterapeut i mindre netværksgruppe.
  • Motivation til afvænning.
  • Ledsagende og opsøgende indsats.
  • Coaching og motivering i forhold til branchevalg
  • Vejledning i jobsøgning – med øvelser og virksomhedsbesøg
  • Vejledning om valg af uddannelse – og støtte til at søge ind
  • Undervisning på modersmål
  • PC start
  • Samarbejde og inddragelse af frivillige tilbud
  • Fysisk træning og motion med psykoterapeut
  • Mestringskurser i forhold til smerter og psykiske lidelser med psykolog/psykoterapeut
  • Hjælp til gode sundhedsvaner
  • Virksomhedspraktik og uddannelsespraktik, også få timer

Vi arbejder helhedsorienteret, koordinerer og samarbejder i forhold til de øvrige tiltag borgeren deltager i. Behandling og genoptræning andre steder kan ske sideløbende med forløbet hos os.

Vi dokumenterer grundigt hvad der opnås i borgerens forløb. Alle forløb afsluttes med en skriftlig rapport til Jobcentret. Vi arbejder med eget progressionsværktøj. Her samler vi op på ressourcer, udvikling og observationer omkring borgeren.

Kontakt os på telefon 7020 4065 for henvisninger og rådgivning.

4+4

Gennem et forløb med 4 ugers coaching og 4 ugers praktik, forkorter vi den enkeltes tid på offentlig forsørgelse.

I forløbet trækker vi på vores store virksomhedsrettede erfaring og solide netværk. Vores mål er at skaffe jobåbninger i tæt samarbejde med virksomhederne. Vi fokuserer på de brancher, hvor vi ser de bedste beskæftigelsesmuligheder og stiler mod at 60% af kandidaterne opnår ordinær beskæftigelse undervejs. For de borgere hvor det ikke lykkes, etablerer vi virksomhedspraktik eller løntilskud. Forløbet er professionelt tilrettelagt med kompetente undervisere.

Alle får en personlig coach og vi udarbejder i samarbejde med borgeren, en individuel plan med delmål og slutmål. Undervejs mod jobbet, får borgeren styrket sine faglige og personlige kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Derudover afholder vi 1-2 workshops om ugen, hvor temaerne tilrettelægges efter gruppens behov. Derved gør vi det interessant og vedkommende for borgeren at deltage. Vi holder opfølgningssamtaler mindst en gang om ugen og justerer løbende borgers plan og mål.

Der arbejdes løsningsorienteret og med øje for borgers ressourcer og udfordringer. Vi har således blik for de muligheder og ressourcer som borgeren besidder, men udfordrer også dem, der har brug for lidt mere.

Mentorforløb

Vi fastholder og støtter borgeren i virksomhedspraktik, uddannelsesforløb eller anden aktivitet. Det gør vi gennem kontinuerlige møder og kontakt mellem mentor, borger og virksomhed.

Indsatsen er rettet borgere med forskellige problematikker, herunder blandet andet misbrug, psykiske sygdomme, fysiske helbredsproblemer og/eller udadreagerende adfærd. Vi hjælper med løsninger og muligheder i forhold til borgerens udfordringer. Det kan eksempelvis være i forhold til borgere med hjemløseproblematik, der samtidig skal passe en uddannelse eller i forhold til borgere i misbrugsbehandling med sideløbende virksomhedspraktik.

Vi har et veluddannet certificeret mentorkorps. Det betyder at vores mentorer:

  • Har stærke faglige baggrunde som socialrådgivere, psykoterapeuter, pædagoger og ergoterapeuter.
  • Har kendskab til relevant og gældende lovgivning og erfaring med alle målgrupper af aktivitetsparate borgere.
  • Dækker alle sprog. Det er derfor altid muligt at få tilknyttet en mentor, der behersker borgerens modersmål.
  • En brancheuddannelse og stor viden inden for den branche, den enkelte mentor er tilknyttet.
  • Kan håndtere borgere med udadreagerende adfærd.

Vores fastholdelsesmentorer er specialiserede i metoder til at fastholde borgeren i virksomheden, uddannelsestilbuddet eller et andet aktivt tilbud. Vi har således solidt kendskab til fastholdelsesredskaber som eksempelvis kompensationsordninger, herunder hjælpemidler og arbejdspladsindretning.

Mentoren støtter borgeren i forhold til at udvikle personlige og sociale kompetencer, eksempelvis arbejdsevne, impulsstyring, mødestabilitet, ansvarlighed og evne til konflikthåndtering. Herunder støtter vi borgeren i at udvikle faglige kompetencer. Al kontakt mellem mentoren og borgeren er 1-1 i mentorforløbet.

Varighed af dette forløb er 1-5 timer per uge i 1-13 uger.

Formålet med forløbet er at øge borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet ved at arbejde med de ressourcer hver enkelt borger har.

Indsatsen er til særligt udsatte borgere, der er i en vanskelig og fastlåst social situation og har omfattende helbredsmæssige barrierer, herunder både psykiske og fysiske uafklarede problemstillinger.

Vi har et veluddannet certificeret mentorkorps. Det betyder at vores mentorer:

  • Har stærke faglige baggrunde som socialrådgivere, psykoterapeuter, pædagoger og ergoterapeuter.
  • Har kendskab til relevant og gældende lovgivning og erfaring med alle målgrupper af aktivitetsparate borgere.
  • Dækker alle sprog. Det er derfor altid muligt at få tilknyttet en mentor, der behersker borgerens modersmål.
  • En brancheuddannelse og stor viden inden for den branche, den enkelte mentor er tilknyttet.
  • Kan håndtere borgere med udadreagerende adfærd.

Mentoren støtter borgeren i forhold til at udvikle personlige og sociale kompetencer, eksempelvis samarbejdsevne, impulsstyring, ansvarlighed samt støtter borgeren i at udvikle faglige kompetencer.

Vi løser opgaven ved at støtte borgeren:

  • I at stabilisere livssituationen og opnå tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • I at styrke personlige og sociale kompetencer, som eksempelvis samarbejdsevne, impulsstyring, ansvarlighed og evne til konflikthåndtering.
  • I at blive kvalificeret personligt, fagligt og eventuelt sprogligt.
  • I at håndtere sociale, fysiske eller psykiske barrierer i forhold til at få tilknytning til job eller uddannelse.
  • Ved at arbejde relationelt og bevidstgøre borgeren om egne ressourcer og styrker.
  • Ved at fungere som brobygger mellem Jobcenteret og borger.
  • I at få aktiveret og udviklet sit netværk.
  • Ved at træne borgeren i at køre med offentlig transport.
  • Med at kontakte egen læge, Jobcenter, anden myndighed eller behandlingssted.
  • I at følge behandling og/eller træning.
  • I at skabe struktur i hverdagen.
  • Med at holde styr på aftaler og planer med myndigheder, arbejdsgiver, behandlingssystemet, familie med videre.
  • Med at tømme postkasse og gennemgå post.

Varighed af dette forløb er 1 time per uge i 26 uger.

Mentor

Fleksjobforløb

Vi arbejder mod hurtig tilbagevenden til fleksjob. Det sker via jobklub, hvor borgere i små grupper støtter hinanden i at komme i fleksjob. Den røde tråd i vores arbejde, er at borgerne ikke blot skal søge et fleksjob, men skabe et fleksjob.

Jobklubben medvirker til at borgerne:

  • Bruger deres joblog aktivt.
  • Får øget viden om arbejdsmarkedet.
  • Får afklaret kompetencer og branchevalg.
  • Får støtte til selvstændigt at kunne opsøge virksomheder – med henblik på at få fleksjob og alternativt virksomhedspraktik.
  • Får netværk, så borgerne indbyrdes kan støtte og sparre med hinanden.

Indsatsen er rettet fleksjobvisiterede borgere som har været ledig i 12 ud af 18 måneder. Borgerne støttes i at anvende kompetencer aktivt og rette disse mod et kommende fleksjob.

Varighed af dette forløb er 3 timer per uge i 13 uger.

Målet med forløbet er, at borgerne kommer hurtigst muligt i fleksjob, alternativt virksomhedspraktik. Vi støtter den enkelte og hjælper med at finde fleksjob med de rette skånebehov. Det gør vi gennem individuel coaching og relevante kurser.

Indsatsen er rettet fleksjobvisiterede borgere som har været ledig i 12 ud af 18 måneder og som har brug for en helhedsorienteret og koordineret støtte for at nå målet om fleksjob.

Da der er tale om borgere, som har været længe væk fra arbejdsmarkedet, tilbyder vi aktiviteter der både er fastholdende og virksomhedsforberedende.

Disse aktiviteter indlægger vi i borgerens forløb, afhængig af det visiterede antal timer, og de øvrige aktiviteter der er iværksat omkring borgeren.

Vi planlægger indsatsen individuelt og tager højde for, hvad der skal til for at sikre, at borgeren opnår progression, motivation og bliver fastholdt i forløbet. Borgeren har ugentligt individuelle samtaler med sin faste erhvervscoach. Erhvervscoachen rådgiver om realistiske valg af job og branche i forhold til den enkeltes formåen og skånebehov.

Vi tilbyder følgende kvalificerede indsatser før eller undervejs i en virksomhedsplacering:

  • Kursus i job og uddannelse.
  • Virksomhedsbesøg, herunder snusepraktik.
  • Træning i fysioterapicenter, mestringskursus – fysiske vanskeligheder, varmtvandsbassin.
  • Introduktion til forebyggelsescentre/sundhedshuse, krop og kost.
  • Samtalegruppe med psykoterapeut, motivations og forandring, psykoedukation.
  • Branchedansk.
  • Hverdagshåndtering.

Vejledning og opkvalificering

Vi arbejder virksomhedsrettet og sørger for, at kontakten mellem virksomhed og borger hurtigt bliver etableret. På den måde åbner forløbet borgerens øjne for nye muligheder og en ny vej mod arbejdsmarkedet.

Indsatsen er rettet mod en meget bred målgruppe af borgere med meget forskellige støttebehov og problematikker i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er borgere, som kan have misbrug, psykiske sygdomme, fysiske helbredsproblemer, sociale vanskeligheder og/eller behov for undervisning på eget sprog.

I forløbet arbejder vi med at motivere borgere til at se nye muligheder i eget liv. Der gennemgås fire moduler:
1. Præsentation af brancher med gode jobmuligheder.
2. Virksomhedsbesøg indenfor brancher med gode jobmuligheder.
3. Borgerne får udarbejdet et CV via Jobnet. Dette kræver NemId. Hvis borgeren ikke har dette, tager vi med borgeren på Borgerservice og får oprettet et.
4. Udviklende indsatser i forhold til helbredsmæssige og sociale udfordringer.

Vi sender ved afslutning af forløbet en leverandørrapport med anbefalinger til borgerens videre forløb. Vi er igennem hele forløbet opmærksom på borgerens ressourcer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Vi støtter borgerens udvikling gennem undervisning, individuelle samtaler og ved at komme med input til at få igangsat parallelle indsatser, som eksempelvis misbrugsbehandling, fysisk træning eller psykologisk behandling.

Varighed af dette forløb er 10 timer per uge i 3 uger.

Vejledning

Sygedagpengeforløb

Det overordnet mål med sygedagpengeforløbet er at få sygemeldte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Derudover er formålet at fastholde disse borgere på arbejdsmarkedet gennem en koordineret og tværgående indsats.

Undervejs i forløbet vil der være fokus på:

  • En effektiv arbejdsmarkedsrettet indsats, med tæt dialog og opfølgning på arbejdspladsen, tilpasset arbejdsgiverens og sygemeldtes behov.
  • Hel- eller delvis raskmelding.
  • Virksomhedspraktik eller løntilskud, hvis ikke der er tilknyttet en arbejdsgiver.
  • At understørre hurtig og tværfaglig udredning.
  • Parallelindsatser, hvor vi arbejder for fastholdelse, behandling, opkvalificering og praktik ved at arbejde sideløbende på flere områder samtidig.
  • Mentorforløb.
  • Arbejdspladsindretning og hjælpemidler.
  • Mestringskurser.

Erfaringer viser at det er afgørende for resultaterne i denne gruppe, at der arbejdes med helhedsorienteret metoder og redskaber. Det drejser sig om kombineret indsatser med fysisk træning og motivation. Når sygemeldte får færre sociale eller økonomiske vanskeligheder, giver det sygemeldte mulighed for nyorientering og større fokus på fremadrettet tilknytning til arbejdsmarkedet.

Desuden viser erfaringer at det er nemmere at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis man som sygemeldt fastholder tilknytningen til sin arbejdsplads i for eksempel en delvis raskmelding. Servisios Fastholdelsescenter spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre den løbende kontakt til arbejdsgiver og borger ude på arbejdspladsen.

Uddannelseslinjen, Aarhus afdelingen

Uddannelseslinjen er for unge mellem 18 og 30 år, som har brug for støtte og vejledning til at afklare og realisere sine drømme i forhold til arbejde og uddannelse. Hos Uddannelseslinjen arbejder vi med det hele menneske. For at vi bedst muligt kan afdække netop den unges behov, vil vi gerne tage udgangspunkt i hvad den unge kan og er motiveret for. Det kræver derfor et tæt samarbejde og en åbenhed. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og har stort fokus på relationsopbygning, hvorigennem vi arbejder med at skabe troen og motivationen til at komme videre. I et forløb på uddannelseslinjen vil den unge blive tilknyttet en kontaktperson, og sammen vil de udarbejde et relevant forløb ud fra de workshops, der tilbydes. Kontaktpersonen vil følge den unge gennem hele forløbet, og der vil være løbende individuelle samtaler, hvor den unge kan tale om de emner, der er vigtige for ham/hende.

Formålet med et forløb på Uddannelseslinjen kan være mange, men centrere sig hovedsageligt om, at den unge bliver afklaret omkring hvad han/hun kan og drømmer om i forhold til uddannelse og job. I forløbet vil der også være mulighed for at komme i en virksomhedspraktik, for at understøtte dette. De bestemmer selv ud fra egne ønsker og drømme, og vi hjælper, hvis de er i tvivl.

Ud over samtaler med kontaktpersonen, skal den unge deltage i den relevante undervisning/workshops. Undervisningen foregår i mindre hold, hvor der er mulighed for at møde andre unge, der står i en lignende situation som dem selv. I forhold til undervisning/workshops vil det være muligt at deltage i dansk og/eller matematikundervisning med fokus på faglig opkvalificering, temadage med fokus hverdagsmestring, teambuilding, uddannelses-og jobafklaring, træning samt mindfullness.

I forløbet ved Servisio er der mulighed for at arbejde målrettet med etablering af virksomhedspraktikker, småjob, vikarjob og ordinære job. Sammen med vores konsulenter får de redskaber og hjælp til at finde interessante uddannelses- og praktikmuligheder, der tager afsæt i deres ønsker. En virksomhedspraktik kan hjælpe de unge med at blive uddannelses-og jobafklaret, få en bedre forståelse for et arbejdsområde, udvide deres netværk, øge deres motivation og generelt gøre dem i stand til at tage et kvalificeret valg om fremtidig branche.

Workshops

På dette hold præsenteres Branchepakken, som indeholder de seks brancher med flest jobåbninger: Handel, pleje og omsorg, transport, bygge og anlæg, køkken/kantine samt rengøring. Dette med henblik på brancheafklaring og individuel kompetenceafklaring.

På holdet for Jobsøgning og CV er der fokus på at læse og forstå jobopslag. Dernæst skrive gode ansøgninger og udarbejde målrettet CV’er, med henblik på at søge ordinære jobs. Der er vægt på anvendelse af netværk i jobsøgningen, uddannelsesvejledning og præsentationsteknik til jobsamtalen. I tilfælde hvor der søges ufaglærte jobs, tages udgangspunkt i værktøjet ”Mit Jobkompas”

Virksomheds- og uddannelsesbesøg er en vigtig faktor for borgernes fremtidige valg af branche og retning. Derfor yder vi en intensiv indsats for at borgerne får mulighed for, at besøge virksomheder eller uddannelser som de drømmer om.

I forlængelse heraf drøfter vi sammen forskellige jobfunktioner inden for brancherne. Der er mulighed for snusepraktik, hvor det vurderes om der er potentiale for at starte i virksomhedspraktik.

Borgerne lærer IT på brugerniveau. Kurset kan indeholde information om oprettelse af NemID eller e-mail adresse. Borgerne lærer at interagere med sider som Sundhed.dk, Borger.dk, SKAT.dk og e-boks. Desuden undervises i internetsøgning, office-pakken og online jobsøgning.

Træningen foregår i et lokalt fysioterapicenter. Borgerne har mulighed for at træne så meget, som de har behov for. Der bliver lagt et individuelt program, hvor der tages udgangspunkt i behov og forudsætninger. En Servisio-konsulent følger op på om træningen, for hver enkelt borger, går som planlagt ved at møde op i centeret. Hvis dette ikke er tilfældet justerer borgeren, fysioterapeuten og konsulenten sammen træningsprogrammet.

Undervisning og genoptræning i vand. Undervisningen foregår i varmtvandsbassin og har fokus på smertehåndtering, optræning af hele kroppen gennem gradueret træning – fra hensyntagende træning til styrke og konditionstræning, afhængig af den enkeltes formåen.

Undervisningen støtter borgeren i at anvende de etablerede tilbud i Forebyggelsescentrene/Sundhedshusene. I tilbuddet indgår beskrivelse af Forebyggelsescentrenes/Sundhedshusenes tilbud, hvordan man bliver henvist og tilmelder sig relevante tilbud, herunder støtte til fremmøde.

Fremadrettet danskundervisning for borgere med andet modersmål end dansk. Formålet er, at borgerne udvikler det dansk, de allerede behersker – det er altså en forudsætning at borgerne kan lidt dansk i forvejen. Det er meningen at borgeren skal få målrettet sit sprog i forhold til den virksomhedsplacering, borgeren aktuelt er i.

Den fagrettede danskundervisning kan også tilbydes etniske danskere, der ønsker at skifte branche og få kendskab til nye fagudtryk, fagjargon, betydningen af ord, vendinger med videre.

Der er fokus på:

  • Træning af fagtermer, kollegiale samtaler og almindelige ord og vendinger på arbejdspladsen.
  • Udgangspunkt i pjecer og foldere fra relevante arbejdspladser.
  • Træning af almindelige samtalesituationer på arbejdspladsen med kollegaer og ledere.
  • Træning af ord og vendinger.

Mange i Servisios målgruppe, for eksempel borgere som har været på kontanthjælp i mange år, har en dårlig økonomi og har måske sat sig i privat eller offentlig gæld. Vi tilbyder individuel støtte af socialrådgivere til at håndtere vanskelige økonomiske forhold. Borgeren får hjælp til at få styr på økonomien og et bedre overblik i hverdagen. Undervisningen tager udgangspunkt i:

  • Budget.
  • Rykkere, gebyrer og renter.
  • Klar hverdagen for få midler.
  • Afdragsordninger og håndtering af inkassofirmaer.
  • Gældssanering.

Formålet med indsatsen er at give borgeren en større forståelse for det danske samfund, og hvordan man selv kan spille en aktiv rolle. Vi har fokus på:

  • Egne ressourcer.
  • Lovgivningen på beskæftigelsesområder.
  • Muligheder i forhold til arbejde og uddannelse i Danmark.
  • Forståelse for kulturelle forskelle og ligheder.

Vi samarbejder med Forebyggelsescenter København, hvor borgerne møder. Hver uge er der et nyt tema, som relaterer sig til sundhed. Det kan være tema om sundhed generelt, kost, træning, info om forhøjet blodtryk, diabetes eller rygestop. Servisios konsulent deltager i undervisningen og oversætter for borgere, der har behov for det. Undervisningen foregår på dansk.

Denne indsats understøtter mestringsforløbene. Der undervises i betydningen af mad, søvn og motion for ens fysiske og psykiske velbefindende. Fysisk og psykisk velvære og vitaminer og mineralers betydning for den fysiske og mentale tilstand.

Borgerne bliver her instrueret i diverse teambuildingsøvelser med fokus på ice-breakers, kommunikation, samarbejde m.m. Efter udførelsen af hver teambuildingsøvelse vil der være fokus på debriefing og herigennem en samlet kompetenceafklaring, således hver enkelt borger bliver klogere på sine egne personlige, faglige og sociale kompetencer. Med teambuilding på skemaet vil der derfor være fokus på at lære sig selv og de andre bedre at kende, få skabt et socialt fællesskab og ydermere få prøvet grænser af.

I arbejdet med hverdagsmestring har vi fokus på forskellige emner som berører borgernes hverdag. Vi arbejder med alt fra det helt konkrete, såsom som forskudsopgørelse, budgetlægning, skemalægning og til det mere abstrakte i form af motivationsrelaterede arbejde, læringsstile, ændring af vaner, kulturforskelle, diagnose, m.m. Vi tager så vidt muligt udgangspunkt i borgerne, og vi har derfor løbende evaluering således borgerne inddrages og kan komme med input til temaer, som kan støtte dem og give dem nye perspektiver på deres hverdag.

Her får borgerne mulighed for at prøve kræfter med mindfulness og derigennem få kendskab til et værktøj, som kan være med til at aflaste og afstresse sindet, således der bliver skabt en balance og ro mellem krop og sjæl i en hverdag, som kan være presset.

Her får borgerne mulighed for at arbejde med lige netop det de har behov for i forhold til uddannelse og job. Workshoppen bliver opdelt i op til flere målrettede linjer, hvor hver borger har mulighed for at tilmelde sig. Linjerne vil være: uddannelsesafklaring, jobafklaring, udarbejde af ansøgningsmateriale samt virksomhedspraktik. Der er ligeledes løbende uddannelsesoplæg fra forskellige relevante uddannelsesinstitutioner samt workshops i bl.a. at ringe ud, finde en praktik m.m.

I en virksomhedspraktikken vil der være løbende samtaler mellem borgeren, kontaktpersonen og virksomheden, således de aldrig vil stå alene. Virksomhedspraktikken kan variere i timetal og videre blive kombineret med undervisning i Servisio, så de får skræddersyet et relevant forløb med udgangspunkt i deres behov.

Borgerne får mulighed for at udvikling sine dansk- og matematikfaglige kompetencer gennem både individuel undervisning og gruppearbejde. Undervisningen foregår differentieret i flere hold, således hver enkelt borger får mulighed for at arbejde videre med sit eget faglige niveau og derved blive fagligt opkvalificeret og klar til uddannelse og/eller job.

Det er bevist, at fysisk træning har en positiv effekt på menneskets mentale sundhed, hvilket gør at fysisk træning er en af de workshops borgerne har mulighed for at deltage i. I denne workshop får borgerne mulig for at vælge mellem forskellige aktiviteter, såsom gåture, træning i motionscenter, boldspil, outdoortræning m.m. Det vil foruden den fysiske og psykiske sundhed også være fokus på det sociale fællesskab gennem motionen.

Udpluk af samarbejdspartnere

Vi samarbejder med en lang række private og offentlige virksomheder og organisationer.

Fremskudt skrivebord

Vi stiller dedikerede tovholdere fra Servisio til rådighed ude på de virksomheder, hvor vi har rammeaftaler. Det gør vi i en fremskudt skrivebordsordning, hvor tovholderen er ude på virksomheden en bestemt dag om ugen. Her stiller tovholderen sig til rådighed for kontaktpersoner/interne mentorer i forhold til at drøfte konkrete problematikker, svære overvejelser, de næste skridt i borgerens forløb eller kompensationsordninger.

Eksempelvis har vi netop indledt et samarbejde med TolkDanmark om træningsbaner på virksomheden. På træningsbanerne bliver det muligt at arbejde med lettere arbejdsopgaver inden for administration og lager. Virksomheden har hovedkontor i Rødovre, men har oprettet en filial på Nattergalevej 6 i København NV.

Der er to forskellige typer af opgaver i TolkDanmark:

1) Lettere administrative opgaver – med fokus på at kontrollere bestilte tolkeopgaver op mod afholdte tolkeopgaver.

2) Opgaver inden for lagerområdet, hvor brugt tøj sorteres og klargøres til udsatte borgere i Danmark og udland.

Servisio etablerer begge steder et fremskudt skrivebord.